Runer er genkendelige på deres kantede form og sammenstilling af lige linier og korte streger. Runer kan nemt genskabes ved hjælp af tændstikker i forskellige længder. Deres form har gjort det lettere for f.eks. en stenhugger at gengive dem på en sten. En sten med Danmarks længste runeinskription er fundet i Glavendrup på Fyn i 1806.
https://da.wikipedia.org/wiki/Glavendrupstenen Et andet spændende runefund er gjort i Hedeby – Haithabu, hvor runer er ridset ind i pinde og indeholde beskeder som i dag kunne optræde i notesbøger, breve, mails, kontrakter mv.
På islandsk hedder sådanne træstykker med runer for rúnakefli. Et særligt eksemplar med en meddelelse, der ikke er til at misforstå er fundet i Bergen. Ridset med runer i træ står: “Óst min, kyss mik” eller ”min elskede, kys mig”
I en forenklet udgave af runealfabetet, der indførtes i det 8.århundrede, findes kun 16-19 tegn men ved at kombinere dem på forskellig måde, kunne de bruges til at danne forskellige lyde
Hvis man tager de første 6 tegn i runealfabetet dannes ordet FURTHARK og det er i dag betegnelsen for to udgaver af runealfabetet hhv. den ældre eller den yngre furthark.
Et indblik i runealfabetet kan f.eks. fås på:
http://ribewiki.dk/da/Runealfabet http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-mennesker/runer/http://www.fortidensjelling.dk/jelling13.htm http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/runer-i-vikingetiden/